I sidste weekend tolkede jeg i Folketinget til et klimamøde med parlamentarikere fra hele verden og en lille halv snes fra Folketinget. Ikke et ord på dansk, så der var ingen hjælp at hente! Vi brugte mest '(CO2/drivhusgas)emissioner', men jeg har siden bemærket, at der både i dagspresse og radio konsekvent bruges 'udledning'.
Mht 'carbon leakage': IATE's eneste bud er 'CO2-lækage' med pålidelighedsgrad 4 og kilde i DI. Det er rigtigt, at det også har betydningen fysisk lækage, men det vil normalt fremgå af sammenhængen, hvis der er tale om udflytning til andre lande. Og hvis det ikke er tilfældet, kan man jo bruge 'CO2-udflytning'. I praksis omskrives det oftest på dansk ('udledningen flyttes til ulandene' el. lign.).
Kamma
6 kommentarer:
Fantastisk med gode og relevante bidrag; tusind tak, Kamma! Er selv også mere til udledning end emissioner, men mht. at tilpasse og bremse, skal vi jo nok passe på ikke at bremse hele samfundet (men kun udledningerne), høhø ;) ellers et glimrende forslag, synes jeg!
ANGELIKA skriver:
efter "puslerier" med oversættelse har jeg konstateret at klimaministeriet fastholder brugen af *emissioner* som i emissionskvoter og lav-emissions plan ... så det gør jeg osse! lol
Her er iøvrigt god hjælp at hente: http://glossary.da.eea.europa.eu/
POUL skriver:
En lille kommentar vedrørende "carbon leakage": Jeg bruger gerne
"kulstoflækage", som kan findes i flere retsakter og generelle tekster.
Det er også i analogi med "kulstofdræn", altså "carbon sink".
Hej med jer. Også en lille kommentar fra mig ovre på den anden side af gaden. Klima-og Energiministeriet, Energistyrelsen og DMI har meddelt os, at de foretrækker "modvirkning" (af
klimaforandringer) for "mitigation". Det giver også en del hits på google.
Sikke mange gode input; jeg skriver mig straks modvirkning og kulstofdræn bag øret :) Efter to dage i ENVI med klimasnak vil jeg også lige gøre opmærksom på REDD credits; REDD står åbenbart for Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation, og tanken er vist noget med at spare CO2-kvoter ved at undlade at brænde skov af mv. Jeg har ikke bedre forslag end REDD-kredit, men det har måske andre?!
Send en kommentar